Har du æbler i haven og står du og mangler en hurtig og nem frokostret, så prøv denne klassiker med et lille tvist. Server den med kalkunbacon i stedet for den traditionelle bacon, og brug lidt porre i stedet for løg som kan give en lidt mere gennemtrængende smag. Vil du heller have løg som du kender så prøv med et par skalotte løg, som er lidt mere delikate i smagen.
Æbler med kalkunbacon og timian
Servings 2
Ingredienser
- 4 stk æbler antal justeret efter hvor store de er
- 6 skiver kalkunbacon
- 1 stk porre
- 1 håndfuld frisk timian
Sådan gør du
Forberedelse
- Vask porren og skær den i tynde skiver
- Skyl æblerne og skær dem i både. Behold skrællen på
- Skyl den friske timian – og fjerne evt. stilkene hvis de er for grove
Tilberedning
- Steg kalkunbacon i lidt olie – det tager ca. 2-3 minutter på hver side
- Tag kalkunbacon af panden når det tager lidt farve og er sprødt
- Svits porrestrimlerne i resten af olien fra den stegte kalkunbacon. Tilsæt evt. lidt mere olie om nødvendigt
- Tilsæt æbler og timian og vend forsigtigt rundt i blandingen til æblerne tager lidt farve, men før de begynder at blive for bløde
Servering
- Anret æble- porre blandingen i et fad, pynt med kalkunbacon og en smule frisk timian
- Server med rugbrød til eller spis det uden tilhørende brød.
- Velbekomme

