Fastelavn er tilbage i tiden på betragtet som en fest der markerede overgangen mellem vinter og forår – festen var et symbol på at livet begyndte forfra med forårets komme.
Det er langt tilbage i tiden en kirkelig tradition, og var ledsaget af flere dage der blev markeret i kalenderen. Ordet Fastelavn kommer af det tyske ord ”Vastelavent”, der betyder ”aftenen før fasten” som samtidig markerer begyndelsen på 40 dages faste op til påskesøndag.
Tiden op til fasten blev også kaldt Karnevalstiden – som i sin oprindelse betyder ”uden kød”.
Det var derfor 40 dages faste uden kød, og Fastelavnsbollerne som vi kender vi i dag, var en kærkommen lejlighed til at få noget sødt at spise.
Karnevalstiden var også en tid til udklædning, og denne tradition er ligeledes båret videre op til vores tid.
Fastelavn var indtil for ca. 100 år siden en voksenfest, men har udviklet sig til at være en fest for børnene, med udklædning og tøndeslagning.
Udtrykket at ”Slå katten af tønden” stammer fra traditionen med at putte en levende kat i tønden.
Katten var et symbol på ondskab, og ved at slå på katten mente man at det kunne fordrive ondskaben. Denne tradition findes heldigvis ikke længere, om end der stadig ofte ses en sort kat på ydersiden af de tønder der bliver slået til på Fastelavnssøndag.
Fastelavnsriset som er lavet af friske birkegrene, har haft forskellig betydning op gennem tiden, men bliver i dag brugt til at pynte med sjove fastelavnsfigurer og slik.
De lækre Fastelavnsboller kan købes i butikkerne, men det er et hit at forsøge sig med selv at bage dem. De købte er ofte baseret på en wienerdej, mens de fleste hjemme i køkkenet nok giver sig i kast med en gærdej til projektet.
Der findes utalige lækre opskrifter på fastelavnsboller, som det er værd at give sig i kast med.
Fyldet kan varieres svarende til ens favoritfyld, og ligeledes pynten der kan kommes ovenpå.
De fleste giver sig formentlig i kast med en vaniljecreme, remonce eller måske syltetøj – hvis ikke man er til store mængder af flødeskum.
Sikkert er det at det sværeste ved selv at bage fastelavnsboller, er at undgå at fyldet flyder ud.
Det kræver lidt øvelse at få dem foldet rigtig, men så meget desto bedre når det endelig lykkes.
Her på billedet er det fastelavnsboller lavet som en let gærdej med kardemomme i – og fyld baseret på marcipan, smør og dadler.
