Det er efterår og græskar sæson. Hvorfor ikke prøve denne klassiske amerikanske tærte lavet på en sprød mørdej og græskarfyld – tilsat masser af krydderier der giver varmen indvendig.
Server den som den er, eller med en god vanilleis – smagen og konsistensen kan overraske, men det er ikke uden grund at den er et hit i efterårskulden.
Pumpkin Pie
Ingredienser
Mørdej
- 100 g flormelis
- 200 g koldt smør
- 300 g hvedemel
- 1 stk æg
Græskarfyld
- 1 mellemstort Hokkaidogræskar
- 3 stk æg
- 100 g brun farin alternativt mørkt muscovadosukker
- 50 g kokossukker
- 2 dl mælk
- 1 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt ingefær
- ½ tsk stødt kardemomme
- ½ tsk stødt nellike
- ½ tsk stødt allehånde
- ½ tsk muskatnød
- 1 knsp salt
Sådan gør du
Mørdej
- Kom hvedemelet i en skål og smuldr det kolde smør heri. Brug evt. en røremaskine, så smørret ikke får varme fra hænderne.
- Tilsæt sigtet flormelis og og saml dejen med ægget.
- Saml dejen forsigtig sammen uden at ælte den og læg den på køl i ca. 30 minutter.
Græskarfyld
- Vask græskarret grundigt og skær det over i to halvdele. Fjern kernerne og læg græskarret med den overskårne side nedad på et stykke bagepapir i en bageform.Lad græskarret bage i ca 40 minutter i ovnen ved 175 °
- Lad det bagte græskar køle lidt af og tag græskarkødet kødet ud med en ske.Der skal bruges 400 g bagt græskar. Skallen kasseres.
- Blend det bagte græskar med æg, mælk, sukker og krydderier til en ensartet glat puré.
- Rul mørdejen ud og kom den forsigtigt i en tærteform. Denne portion passer fint til en tærteform på 27 cm.
- Forbag evt. mørdejen i 10 minutter ved 200°. Læg et stykke bagepair på tærtedejen, og fyld op med bagebønner el. tørrede bønner, så mørdejen ikke falder for meget sammen i formen.
- Kom herefter fyldet i tærteformen og bag ca. 45 minutter ved 175° til den hæver let op og er flot gylden.
- Nyd imedens den skønne duft af krydderierne og server tærten som den er, med flødeskum eller vanilleis.