/

Hot Cross Buns

5. april 2026 Boller med hvidt kors på toppen, en opskaåret bolle med smør og to gule påskekyllinger

Hot Cross Buns er en fast følgesvend på påskebordene i England, hvor de opskriften stammer fra. Bollerne har deres oprindelse i England i det 12 århundrede hvor en munk efter sigende bagte boller pyntet med et kors i anledning af Langfredag, og hermed skabte en tradition som fortsat holder. De er utroligt lækre med deres smag af varme krydderier, og hvad der ellers foretrækkes af tilsætning. Det være sig rosiner, ingefær, hakket appelsin eller som her chokolade.

Hot Cross Buns

Ret Bagværk, Påske
Køkken Engelsk
Keyword Bagværk, Påskeboller
Servings 14 stk

Ingredienser

  • 50 g smør
  • dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 2 stk æg
  • 500 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt muskatnød
  • ½ tsk stødt nellike
  • 1 tsk kardemomme
  • 50 g mørk chokolade
  • 50 g rosiner

Kors dekoration

  • 70 g hvedemel
  • 15 g olivenolie
  • 60 g vand

Sukker glasering

  • ½ dl vand
  • ½ dl sukker

Sådan gør du

Dej til bollerne

  • Varm mælken op til ca. 37 ℃
  • Tilsæt smørret og lad det smelte helt
  • Smuld gæren i den lune mælke/smør blanding
  • Rør æggene i
  • Bland hvedemel, krydderier, salt og sukker sammen, og sigt de tørre ingredienser i den lune mælkeblanding
  • Ælt dejen godt sammen, evt på en røremaskine og lad den hæve i ca. 1 time
  • Hak chokoladen groft og vej rosinerne af
  • Ælt dejen på en meldrysset overflade og ælt chokoladen og rosinerne ind i dejen
  • Del dejen i 14 lige store stykker, form dem til nogenlunde ensartede runde boller og sæt dem tæt sammen i en bradepande eller firkantet springform.
  • Lad bollerne efterhæve ca. 30 minutter

Kors dekoration

  • Bland mel, olivenolie og vand sammen så det bliver til en lidt klistret masse
  • Kom massen i en sprøjtepose og klip et mindre hul i spidsen af sprøjteposen
  • Tilføj et kors på hver bolle, ved at lave striber på både langs og tværs af bollerne
  • Bag bollerne ved 200 ℃ ved konventionel varme og bag dem ca. 20-25 minutter til de får lidt farve

Sukkerglasering

  • Smelt sukker og vand sammen i en mindre gryde så blandingen er klar til bollerne kommer ud af ovnen
  • Pensl bollerne med sukkerblandingen umiddelbart efter de er kommet ud af ovnen
  • Lad bollerne afkøle – evt. på en rist og spis dem med smør til
  • Velbekomme og god påske

Related posts

Skriv en kommentar

Opskrift Vurdering