Fra jord til bord tanken, og for nogle en egentlig filosofi, fylder en del i hele debatten om vores fødevarer, i fin samklang med den voksende bevidsthed om hvor vigtigt det er at passe på vores klima.
Men hvad ligger der egentlig i forståelsen af ”fra jord til bord” tanken, og hvad kan vi bruge den til?
Helt tilbage i tiden, var vi i Danmark jægere, landmænd og fiskere, levede af afgrøderne der kunne frembringes fra vores jord, fiskene i havet, og dyrene omkring os.
Der var ingen fra jord til bord tanke i dette, det var sådan det var og de muligheder der var for at kunne leve.
Kosten var grov, fremstillet fra bunden, og formentlig ikke særlig varieret.
I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte folkevandringen fra land til by, og samfundet udviklede sig de følgende årtier fra et landbrugsland til et land præget af en tiltagende industrialisering.
Med industrialiseringen fulgte mere forarbejdede fødevarer, af svingende kvalitet, og den daglige kost ændrede sig fra at være en for de fleste grov husmandskost til en mere varieret men også mere underlødig kost. Fødevarerne var mere forarbejdede, mindre friske og hen ad vejen kom også en konservering med brug af flere kemikalier.
De mindre landbrug fandtes stadig op i halvtredserne, hvor det stadig var afgrøderne fra egen avl og husdyrene der udgjorde en stor del af den daglige kost, men i takt med at disse blev afviklet udviklede landbruget sig til større brug præget af en tiltagende industrialisering.
Fiskeriet havde det også godt op gennem halvfjerdserne, men dette ændrede sig også frem til i dag med kvoter, store trawlere og regulering på politisk plan – samtidig med en stigende forurening af vores have.
I dag har vi udviklet os yderligere til at være et videnssamfund, og et samfund præget af digitalisering.
Og har det så nogen betydning for ”jord til bord” tanken?
Den aktuelle debat er præget af ord og begreber som klima, økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed og produktionsformer for blot at nævne nogle.
Der er en stigende bevidsthed om at vi alle har et ansvar for at passe på vores klima, og mange er opmærksomme på og vidende om hvor meget kvaliteten af vores fødevarer spiller for vores sundhed. Mange landbrug omlægges til økologi, og alle de små lokale producenter af bl.a fødevarer vidner om at der er vilje til at gå nye veje for at passe bedre på vores klima og fødevarekvaliteten.
Så alt i alt en positiv udvikling, om end der fortsat er mange udfordringer lokalt og globalt.
På det personlige plan handler fra jord til bord tanken om glæden ved at se ting vokse og gro.
Fra frøet puttes i jorden til der kan høstes radiser og gulerødder, fra kålene sættes til de kan skæres og bruges i køkkenet og glæden ved at trække rabarber og forvandle disse til saft, kompot, lækre kager – og jeg kunne blive ved.
I de perioder hvor dette ikke har været muligt, at bruge gode råvarer i køkkenet, og forvandle disse til lækre retter, tilbehør og kager i køkkenet – og at sylte sine egne rødbeder.
Økologi og i det hele taget at være en bevidst forbruger når det kommer til indkøbsvaner er implementeret i den daglige husholdning, ligesom det at læse en fødevaredeklaration er blevet lidt af en sport. Ikke blot når det kommer til hvor mange kalorier der er i en given vare, men også det faktiske næringsindhold.
Det er også utroligt spændende at følge de mange små lokale producenter, og prøve de mange produkter som der fremstilles rundt omkring.
Jeg bliver jævnligt positivt overrasket, og er altid på udkig efter nye oplevelser. I min optik lidt en tilbagevenden til tidligere tiders egenproduktion – om end mere specialiseret.
