Smelt smørret og lad det afkøle lidt.
Opløs gæren i mælken og tilsæt æggene, vanille og den afkølede smør.
Bland boghvedemel, hvedemel, sukker, kardemomme og salt sammen og sigt det i den våde del af dejen (mælk, æg, smør, vanille).
Ælt dejen igennem til den hænger sammen. Vær varsom med at komme for meget mel i, - dejen skal føles let klistret.
Stil dejen til hævning i ca. 45 minutter.
Forbered imens dit fyld. Riv marcipanen lidt groft, og hak dadlerne i lidt mindre stykker. Bland med smørret og sørg for det hele er rørt godt sammen.
Rul dejen ud og skær den ud i firkanter på ca. 10 X 10 cm. Dejen må ikke være for tyk - max 5 mm. Læg en spsk fyld på hver firkant og fold fastelavnsbollerne sammen om fyldet.
Stil fastelavnsbollerne til efterhævning ca. 1 time, og pensl dem forsigtigt med æg eller mælk.Penslingen med æg giver en lidt skinnende overflade, men de bliver hurtigt mørke under bagningen. Du kan vælge at bruge mælk i stedet, som giver en mat men knap så mørk overflade. Bag fastelavnsbollerne ved 200 grader i ca. 18 minutter ved konventionel varme, på nederste rille i ovnen
Pynt med glasur, flormelis eller hvad du synes.