Haven bugner af rabarber i maj og juni og skal helst bruges før Sankt Hans hvor de går i frø og bliver lidt mere kedelige. Rabarber har både egenskab af frugt og grøntsag, indeholder overvejende vand, men også kostfibre og A og C vitamin.De kan bruges til utallige formål – her til saft som er kogt op med vanilje og iblandet lidt mynte ved servering.
Det er smukke farver, smagen er fantastisk og kan varieres med tilsætning af krydderurter, sødemidler efter valg og gemmes i flere måneder når den opbevares på køl i skoldede og rengjorte flasker – evt. tilsat lidt konserveringsmiddel for at sikre en længere holdbarhedstid.